Indhold
En miljøbevidst virksomhed
Dansk Scanning A/S tager store hensyn til miljøet og forbruget af ressourcer. Miljøpolitikken har blandt andet udmøntet sig i følgende konkrete handlinger:
- Vi genbruger forbrugt papir
- Alle bygninger er højisolerede
- Varme fra køleanlæggene i serverrummene genanvendes til opvarmning
- Det varme forbrugsvand opvarmes ved hjælp af solfangere
- Vi producerer miljøvenlig strøm fra vores to vindmøller, endda mere end firmaet selv forbruger, og leverer således miljøvenlig strøm til samfundet
- Vi har stillet 32.800 m2 jord til rådighed for naturgenopretningsprojektet Varde Ådal
- Vi har rejst 30.000 m2 skov
- Vi har braklagt 108.000 m2 jord til gavn for dyrelivet og miljøet som helhed
Grøn IT
IT Branchen går foran: "Virksomheder kan gennem serverkonsolidering og virtualisering spare op til 50 procent på energiforbruget. Et godt designet serverrum kan give besparelser på yderligere 30 procent. Læg dertil at ca. 40 procent af energiforbruget i virksomhedens kontorer sker om natten, når medarbejderne for længst er gået hjem og resultatet er, at det aldrig nogensinde har været så god en forretning at gøre noget for miljøet. De økonomiske fordele vil bane vejen for klimavenlig itdrift," siger Jeppe Andersen fra Klima IT, en forening for virksomheder, der gerne vil forbedre, effektivisere og implementere grøn IT drift.



